Brug ESG aktivt i jeres markedsføring
Et kig på nogle af de mange fordele, der er ved at udarbejde en ESG-strategi.
ESG er blevet et af de helt nye store buzzword, som mange organisationer og virksomheder enten aktivt eller tvunget tager stilling til de kommende års tid – enten pga. lovmæssige krav, fordi deres omsætning er over 300 mio., eller fordi virksomhederne er leverandører til en organisation, der skal levere en ESG-rapportering med fokus på både scope 1, 2 og 3.
Fordele ved at komme i gang – frivilligt eller ej
Det har dog en række fordele at gå i gang med en ESG-rapportering – uanset om det er den frivillige eller den lovpligtige udgave. Vi har indtil videre oplevet i vores arbejde, at virksomhederne har fået stor fokus på, hvad de egentlig gør i forvejen indenfor henholdsvis E, S og G. Og så oplever vi en rigtig god sideeffekt: mange medarbejdere bidrager eller vil gerne bidrage til fx bedre affaldssortering, minimering af spild, og hvordan de kan være med til at tage et socialt ansvar ved at være gode kollegaer overfor fx nye medarbejdere og lærlinge, mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og deres lokale foreningsliv.
Hvad betyder ESG?
ESG står for Environmental, Social, and Governance, og det refererer til en organisations praksis inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige områder.
ESG som konkurrencefordel
Men alle de gode tiltag, der både laves inden ESG-arbejdet påbegyndes og efterfølgende, kan faktisk vise sig at være en rigtig god stor konkurrencefordel for mange virksomheder.
Et konkret eksempel
Men hvordan?
Lad os give et eksempel:
En stor dansk dagligvarekæde skal bygge ny butik eller domicil et sted i Danmark. De vil gerne gå efter en totalentreprenør, som har bygget med en lav CO2-udledning i andre større byggerier – og gerne en entreprenør, som har leveret DGNB-certificeret byggerier til andre virksomheder. Arbejdet med at finde en totalentreprenør begynder, og hvor leder de fleste mennesker først? I deres netværk. Men her handler det ikke blot om “at kende de rette mennesker” længere. Det gælder om at være “in top of mind” hos de rette mennesker.
Kommunikationsstrategi som nøglen til synlighed
Da både du og jeg, og resten af den danske befolkning bliver fyldt op med informationer hver eneste dag, så forsvinder virksomhedernes mange forskellige budskaber fra den enkeltes bevidsthed. Derfor oplever vi indenfor både bygge- og produktionssektoren, at en aktiv kommunikationsstrategi kan have høj værdi.
Hvad en god strategi kan vise
En kommunikationsstrategi kan fx vise:
-
hvilke byggerier, man har fået DGNB-certificeret før
-
hvilke valg, man førhen har taget i forhold til fx mængden af beton eller alternative materialer
-
hvordan man arbejder med ‘S’ (det sociale aspekt) i sin virksomhed
-
hvilke kompetencer, man har ansat i huset, til at varetage rådgivning af kunderne
-
hvilke procedurer, man har, for at leve op til dokumentationskrav til blandt andet BR18, DGNB osv.
-
og meget, meget andet
Kendt i netværket – glemt i offentligheden
Dog ser vi ofte, at virksomheden – og måske dets tætteste netværk – ved, hvad man egentlig kan levere ind på – men resten af omverden ved det ikke – og i bedste fald; husker det ikke. Derfor ser vi også, at det ofte er de samme “kendte” producenter eller entreprenører, der løber med opgaverne. Uagtet hvordan deres grønne profil måske endda ser ud.
Inspiration til jer med kommunikationsansvar
Hvis du sidder med en kommunikationsrolle eller er ejerleder i en virksomhed, hvor I har som mål at få flere kunder, kan du få inspiration til, hvordan du kan arbejde aktivt med ESG ind i jeres dagligdagskommunikation her under.
Fra metode til handling
Vi har efterhånden udformet en række forskellige måder at kommunikere grønne initiativer ud for forskellige virksomheder, og vi kan se en synlig rød – eller grøn om man vil – tråd i, hvordan man lykkes med at øge mulige kunders bevidsthed og metode.
Trin 1: Saml hele indsatsen ét sted
Det kan have stor fordel at samle alt jeres materiale om jeres arbejde med bæredygtighed et sted. Vi anbefaler normalt, at det fx samles på en underside på firmaets hjemmeside, der får titlen af ‘Vores arbejde med bæredygtighed’ eller lignende. På denne side kan I præsentere jeres arbejde. Hvis vi tager udgangspunkt i, at I arbejder med en ESG-rapportering, så kan landing siden deles op til et afsnit jeres generelle tanker og visioner for strategien. I modul 2 kan I præsenteres jeres nuværende arbejde om E. I modul 3 deles informationer om S, og modul 4 kan klarlægge, hvilke tiltag I har lavet eller vil lave i G.
På den måde har I et samlingssted for alt indhold, der løbende kan kommunikeres ud fra.
Du kan se et eksempel på en fiktiv landing side her.
Trin 2: Saml artikler og viden
En anden metode, vi også anbefaler at benytte sig af, er artikler, der viser, hvad I arbejder med. Artiklerne kan bruges på hjemmesiden og enten formidles under “Nyheder” eller “Vores arbejde med bæredygtighed”. Artiklerne kan med fordel deles op i kategorierne E, S og G eller i FN’s 17 verdensmål eller andre taksonomier, som I anvender.
Artikler med effekt – eksempler på formidling
Artikler til E (miljø):
- Sådan reducerer vi vores CO2-aftryk i løbet af 2024 og 2025
- Kan en produktionsvirksomhed bruge grønnere energikilder: Se vores erfaringer her
- Fra affald til ressourcer – 3 tiltag, der har hjulpet os
Artikler til S (social):
- Se billeder fra weekendens familiedag
- Mangfoldighed – sådan arbejder vi med at skabe brede kompetencer
- Mød vores 3 nye LEAN-medarbejdere
Artikler til G (ledelse):
- Sådan arbejder vi for at sikre ansvarlig leverandørstyring
- Gennemsigtighed i rapportering – vi vil sikre åbenhed og gennemsigtighed
- Etablering af ny whistleblower-ordning
Artikler til FN’s 17 verdensmål:
- Rent vand via vores vandfiltrering – sådan genanvender vores kunder mere vand i hverdagen
- Se hvordan vi bruger verdensmål 8 til at sikre bedst mulige forhold for vores 75 medarbejdere i Thailand
- Aktivt arbejde med biodiversiteten i vores lokale område
Artikler skaber synlighed – både digitalt og fysisk
Artiklerne kan løbende deles på sociale medier, i nyhedsbreve eller sendes ud som pressemeddelelser til relevante fagblade og lokale medier. Vi har i flere omgange oplevet, at virksomheder, der aktivt kommunikerer deres arbejde med den grønne omstilling ud til resten af omverden, ofte bliver bedt om at lave oplæg, foredrag og vidensdeling og derved få gratis omtale – og samtidig få taletid foran potentielle kunder.
Så udover at artiklerne kan gøre sig godt i det digitale land, kan de også være med til at sikre, at I skiller jer ud fra mængden ude i den virkelige verden.
Trin 3: Saml op på året, der gik
De løbende artikler kan med stor fordel benyttes på digitale medier – og så har de anden vigtig funktion, som man slet ikke må underkende. For når året går på hæld, og ESG-rapporten skal afleveres, så har I mulighed for at dykke ned i et stort arkiv og gøre status på de forskellige indsatser, der er igangsat i løbet af året.
Del viden, erfaringer og resultater
I disse opsamlende artikler, kan I fx dele erfaringer, ny viden og resultater for det arbejde, I er begyndt på.
Disse artikler kan fx have overskrifter som:
- Fra affald til ressourcer – vi fejrer vores medarbejderes store bidrag
- 3 ESG-tiltag, der gik langt bedre end forventningerne
- 2 innovative løsninger fra vores medarbejdere, der reducerede vores CO2-aftryk markant i år
Vis processen – ikke kun slutresultatet
Og lige netop de her overskrifter til mulige artikler, lægger op til noget helt andet, end mange af os normalt tænker: I stedet for kun at dele slutresultatet, når vi har nået alle målene – så bliver man aldrig færdig med at arbejde med forretningsudvikling og bæredygtighed. Tværtimod.
Så i stedet for først at kommunikere succeserne, ser vi i endnu højere grad, at virksomhederne allerede deler nyheden om, at de går i gang med noget nyt – og så samler de løbende op og fortæller om resultaterne.
ESG som strategi – ikke bare rapportering
Afslutningsvis er det klart, at aktiv brug af ESG i virksomhedens markedsføring ikke blot handler om at opfylde lovmæssige krav eller følge tidens tendenser. Det er en strategisk tilgang, der kan styrke virksomhedens konkurrenceevne, skabe bedre interne arbejdsforhold og øge tiltrækningen af både kunder og samarbejdspartnere.
Saml og kommuniker jeres indsats
Ved at samle og kommunikere jeres ESG-indsatser effektivt, kan I differentiere jer i markedet, opbygge et stærkere brand og vise jeres engagement i bæredygtighed. Kontinuerlig deling af jeres fremskridt, læringer og resultater understøtter ikke kun en positiv offentlig profil, men også inspirerer og engagerer både nuværende og potentielle interessenter.
Brug for indspark?
Hvis du har brug for hjælp til enten at skrive indhold, udarbejde strategi eller igangsætte jeres kommunikationsstrategi med en workshop, så er du altid meget velkommen til at række ud til os.
Vi hjælper gerne – både på det strategiske plan og i lige så grad på det udførende plan.
Læs også dette indlæg om den nye tendens til transparens i kommunikationen
Skal vi finde løsningen sammen til jeres virksomhed?
Hos Think Next kombinerer vi strategi, struktur og teknik i løsninger, der giver jer mere ud af det, I allerede gør godt.
Vi arbejder tæt sammen med jer hele vejen – og bygger digitale platforme, der gør det nemt at kommunikere klart og handle effektivt.
Vil I have en samarbejdspartner, der forstår både jeres faglighed og jeres hverdag?
Så ræk endelig ud til os – vi ved, hvordan man får tingene til at fungere i praksis.