Plan B til KV/RV25, når annoncerne lukker
– sådan holder du rækkevidden kørende
Den 18. november 2025 går vi til valg, og de fleste danskere vil stå i stemmeboksene i din kommune og region og overveje, hvem de skal sætte sit kryds ved.
Men hvordan rammer du dem, der skal stemme på dig, når vinduet for politiske annoncer på sociale medier bliver lukket ned i tiden op til valgdagen. Spørgsmålet er ikke “hvad gør vi så?”, men “hvordan gør vi det enkelt – uden at brænde kalenderen af?”
Nedenfor får du vores forslag til en realistisk Plan B. Ikke store armbevægelser. Bare de ting, vi igen og igen ser virke i praksis.
1) Gør dit website til omdrejningspunktet – ikke en brochure
Hvis Facebook og Instagram skruer ned, skal folk have ét sted at lande.
Et sted, der gør tre ting hurtigt:
- Fortæller hvem du er.
- Viser dine 3–5 mærkesager.
- Giver et enkelt næste skridt (tilmeld nyhedsbrev, skriv, mød mig her…).
Det behøver ikke være fancy. En one-page side med ro på layoutet og klare knapper er som regel nok. Tænk: “Kan en helt almindelig vælger forstå mig på 10 sekunder?” Hvis ikke, så skær ind.
Lille erfaring fra virkeligheden: De kandidater, der skriver forside-teksterne i talesprog, står stærkere i mødet med vælgere. Man genkender mennesket fra skærmen, når man mødes fysisk.
2) Nyhedsbrev: rytme slår perfektion
Et simpelt nyhedsbrev kan meget. Én fast rytme (fx hver eller hver anden uge), én historie pr. gang, og ét tydeligt link. Du behøver ikke “produktion”: et kort afsnit, et billede og en knap er fint.
Indhold, der fungerer:
- “Hvad jeg arbejder på lige nu” – konkret, tæt på hverdagen.
- “Sådan vil jeg løse X” – en mærkesag fortalt med et eksempel fra kommunen/regionen.
- “Mød mig her” – 1–2 faste tidspunkter pr. uge, hvor folk kan finde dig.
Hold det kort. Og svar på de mails, der kommer retur. Den dialog er guld værd.
3) Lokal presse: gør journalistens arbejde let
En god pressevinkel er konkret, lokal og nyttig for læseren. Ikke “Se mig”, men “Her er noget, der berører os”. Hvis du kan sende:
- 6–8 linjer med vinklen,
- et kort citat,
- én relevant fakta (tal, dato, beslutning),
- og et billede i fornuftig kvalitet,
…så er chancen for omtale markant større.
Ring endelig til de lokale journalister og tip dem, når du har noget reelt at byde på.
4) Video på lydløs
De fleste ser video uden lyd. Så det kan være en rigtig god idé at få tekst på videoer – og så ellers bare et roligt tempo og en max længde på 40 sekunder. Så er du godt i gang,
Du kan tekste videoerne direkte i Facebook – eller du kan bruge Canva.com eller en række forskellige apps til det.
Du kan med fordel dele videoen op i et problem/udfordring og så din løsning pr. video. Her kan du også bede om indspark, være nysgerrig på, at seeren bidrager med vinkler og nuancer på både udfordringen og løsningen og derved få en dialog i gang. Og dialog kombineret med video på sociale videoer giver alt andet lige en meget bedre rækkevidde på dine opslag.
Et par konkrete tips: Optag blot med telefonen. Stå et sted med naturligt lys. Kig ind i kameraet, som om du taler til ét menneske – ikke “følgere”.
5) Netværk og små formater slår store events
Du behøver ikke “kampagne-events” for at være synlig. To ting virker næsten altid:
Faste drop-in tider (fx hver tirsdag 16–17 i et lokalt rum, bibliotek eller café).
Vær til stede, hvor folk alligevel er (foreninger, hallen, marked, pendlerstation om morgenen).
Fortæl det i dit nyhedsbrev og på sitet. Gentag hellere færre ting hyppigere, end at opfinde nyt hver uge.
6) En uges plan, du faktisk kan holde
Her er en ramme, vi ofte ender med sammen med kandidater:
- Mandag: Opdater website (hvis nødvendigt) + skriv ét nyhedsbrevsemne for næste uge.
- Tirsdag: 30–40 sek. video (tekstet).
- Onsdag: Ét læserbrev eller en kort debatklumme (når der er noget at sige).
- Torsdag: Drop-in / mød mig her (fast tidspunkt).
- Fredag: Én opsamling på sociale medier med ét link – altid tilbage til sitet.
Det fylder, men det er til at styre. Og nej, det bliver måske ikke helt perfekt. Men det bliver gjort – og det er pointen.
7) Det, du roligt kan droppe
“Vi målretter alt til alle.” Nej. Vælg få målgrupper og tal direkte til dem.
“Vi laver fem forskellige kampagnespor.” Nej. Hold en rød tråd og gentag.
“Vi streamer en times debat live.” Kun hvis du har publikum klar. Ellers klip 3 korte bidder og brug dem over tid.
8) Troværdighed slår slogans
Det er fristende at skrive “bæredygtig”, “CO₂-neutral” og andre store ord i ens valgkamp. Men brug dem kun, når du kan dokumentere dem – og vær præcis om, hvad det dækker. Det er ikke kedeligt. Det er troværdigt. Vælg hellere et konkret eksempel fra lokalområdet og fortæl, hvad du vil gøre for fx at styrke kommunens indsats for CO2-reduktion, bedre handicappolitik eller noget helt tredje.
Hvis du har brug for sparring eller hjælp til at få stablet en nem og billig hjemmeside på benene, så scroll lige en enkel gang længere ned. Så har vi nemlig gjort to nemme hjemmesider klar, som du kan købe fra 3.000 kr. + moms og derefter skifte billeder, tekster og farver ud.
Hjemmesider til kommunal- og regionsrådspolitikere
Har du brug for en hjemmeside til din valgkamp?
Så kig med her!
Vi har gjort 2 skabeloner klar, der hurtigt kan flyttes over til dit domæne fx www.ditnavn.dk.
Derefter kan der ændres billeder, sættes andre farver ind, andre tekster og meget andet. Der kan også tilføjes flere sider, hvis der er behov for dette.
Du kan klikke på begge billeder herunder, og så kommer du ind og kan opleve hjemmesiden live – og de er selvfølgelig gjort klar til at se godt ud på mobilen.
Hvis du selv vil sætte nye tekster, billeder mv. ind, så har hjemmesiden en pris på 3.000 kr. + moms, og hvis vi skal hjælpe dig godt i gang, så har hjemmesiderne en pris på 6.000. kr. + moms.
Hvad har feriebilleder fra Grækenland, en AI-billedgenerator og tracking til fælles?
- de indgår alle i vores nyhedsbrev, hvor vi sætter skarpt på jeres kommunikationsstrategi i 2026.
5 mails, 5 erfaringer fra den virkelige verden - og 5 værktøjer, der virker i praksis for din virksomhed.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her, og så ses vi i indbakken.

