RescEWE projekt for Early Warning

Vinder af EU’s prestigefyldte pris: ‘European Enterprise Promotion Award’

I 2021 og 2022 fik Think Next æren af at lave online kursus platform til Erhvervshus Midtjyllands prestigefyldte projekt: RescEWE for Early Warning, og i 2023 blev konceptet belønnet med prisen “European Enterprise Promotion Award.” Det skal ingen hemmelighed være, at der var jubel på kontoret hos os, da nyheden blev delt med os fra Erhvervshus Midtjylland. 

Her på siden kan du læse mere om, hvad projektet indebærer, og hvilken løsning vi leverede til dette projekt. 

Er du interesseret i at læse Ritzaus pressemeddelelse om prisoverrækkelsen, kan du klikke her.

case, ny visuel identitet, logodesign

Online kursusplatform til virksomheder i hele Europa

EWEU Learning Platform stiller en bred vifte af ressourcer til rådighed, der er målrettet mod at styrke robusthed og ledelseskompetencer blandt iværksættere i hele Europa. Platformen tilbyder omfattende kurser om emner som risikostyring, forandringsledelse og udvikling af forretningsmæssig modstandsdygtighed. Særligt fremhævet er Early Warning Europe Mentor Academy, som er designet til at vejlede mentorer, der støtter små og mellemstore virksomheder under kriser. Dette kursus giver adgang til nødvendige værktøjer og metoder til at analysere udfordringer og implementere forandringer effektivt.

Platformen rummer desuden kurser på forskellige sprog, der dækker varierede aspekter af forretningsledelse og innovation. Der findes specifikke kurser med det formål at hjælpe startups med at udvikle modstandsdygtighed og implementere bedste praksis fra succesfulde globale forretningsmodeller.

De sprogdiversificerede ressourcer er tilgængelige for at understøtte anvendelsen af de opnåede færdigheder i realistiske scenarier, hvilket forbedrer brugernes evne til at opnå forretningsmæssige mål gennem øget modstandsdygtighed og strategisk planlægning.

Platformen muliggør, at mentorer over hele EU kan uploade relevante kurser, arbejdsark og videoer, som alle er frit tilgængelige for interesserede.

Du kan se platformen her.

case, ny visuel identitet, logodesign
CK Teknik hjemmeside

Når sprog, funktionalitet og design skal gå hånd i hånd

EWEU Learning platformen er bygget i WordPress med brug af LearnDash, der er et online kursus plugin, som benyttes på en række større og mindre online kursus platforme verden over. Desuden er der anvendt Divi fra Elegant Themes til at bygge designet af hjemmesiden med. Når vi bruger LearnDash og Divi er det efterfølgende meget lettere for ejerne af hjemmesiden selv at redigere, tilføje flere funktioner og mere indhold uden at skulle kunne kode eller sidde i backend og redigere.

Det gør, at det er let for mentorer i hele Europa at få adgang til platformen og selv lægge ny viden op, der er tilgængelig for brugere i lige nøjagtig deres land.

Vi har nemlig bygget en add on funktion på, hvor man kan vælge blandt en række sprog. Så hvis man sidder i Polen, kan man få vist polske og engelske kurser. Men sidder en bruger i Italien, så får han vist de engelske og italienske kurser. Derved er det let for brugerne at finde relevante kurser for det pågældende land.

Det har været vigtigt for Erhvervshus Midtjylland og os at lave et design, der er nemt at navigere rundt i, og samtidig lever op til deres designmanual.

Du kan læse meget mere om LearnDash her.

Skal vi lave din virksomheds nye visuelle identitet eller hjemmeside?

Kontakt os

Udfyld gerne kontaktformularen eller giv os et ring på tlf. +45 2622 7541 eller send en mail på info@thinknext.dk